Forside

Om VSI

Viden

Cases

Teamet

Job

Kontakt 

VSI Group Denmark ApS
Bramhale vej 45
6100 Haderslev
Denmark

CVR: 35470387

VSI Group Asia Co., Ltd.
97 Chotana Rd Soi 22
T. Patan, A. Muang
50300 Chiang Mai
Thailand

BOI no. : 1821(7)/2555
Tax/VAT no : 0505555003302

Processen for visum og rejse til Thailand som ny medarbejder

Nedenfor kan du se de steps du skal igennem, vi har under oversigten lavet en sektion for hver step der forklarer lidt mere dybdegående hvad de er og hvad du skal forholde dig til i forbindelse med hvert step.

Dokumenter

Position/BOI

Visum

Thai Pass

Karantæne

Ankomst

1. Dokumenter

For at kunne ansøge om et arbejdsvisum skal vi først ansøge og have godkendt din position. Det er det der sker i step 2 “Position/BOI”. Men inden vi kan ansøge dette, skal vi have en række dokumenter fra dig, som skal indsendes til den Thailandske regering som dokumentation for at du eksisterer samt at du har den nøvendige uddannelse og erfaring for at besætte den stilling vi ansøger.

Du skal derfor som det første samle og fremsende dokumenterne listed her til hr@vsi-group.dk

Uddannelsespapir

For at søge position skal vi fremvise at du er veluddannet indenfor det fag du skal arbejde med. Du skal derfor samle eksamensbeviser, kursuscertifikater m.m. og sende til vores HR manager.

Udtalelser

Vi skal ydermere have udtalelser fra tidligere arbejdsgivere, hvor du har haft tilsvarende positioner. Husk at disse skal være på engelsk.

2 stk. skulle være nok.
Såfremt du kun har en, sender du naturligvis blot den ene.

ID verifikation

Vi skal dokumenterer at du findes og derfor skal du også fremsende en kopi af dit pas. Blot den side der indeholder et billede og øvrige detaljer om dig.

2. Position / BOI

BOI står for “Board of investment” og det er den virksomhedsform VSI Group er. Det svarer til et A/S i danmark, altså den højeste virksomhedsform man kan opnå. Som BOI selskab har man en lang række fordele, bla. andet man kan få så mange arbejdstilladelser man har behov for, så længe man kan forsvarer hvorfor og sikre at dem man ansætter er relevante.

Man skal derfor søge en position som skal godkendes af BOI. For at søge denne position skal vores HR manager bruge dokumenterne fra punkt 1.

Når vi har modtaget dokumenterne fra punkt 1, indsender vi disse sammen med vores ansøgning, her fra kan der gå op til 2 uger før positionen bliver godkendt.

Først når positionen er godkendt, at visum ansøgningen gå i gang, jf. punkt 3.

3. Visum

Når du skal ansøge dit visum foregår det online via Evisa.
Fremgangsmånden er således:

 

  1. Du ansøger her: https://www.thaievisa.go.th/
  2. Opret en konto og vælg “Individual”
  3. Log ind og udfyld alle informationer
  4. Vælg “Company with BOI” og “Non-B” visa
  5. Vælg “Single entry” visa
  6. Udfyld reste og upload alle filer og dokumenter

Følgende dokumenter skal du være i besiddelse af inden du ansøger, da disse skal uploades som en del af ansøgningen.

Dem markeret med blå i listen, er dokumenter du vil modtage fra vores HR manager, resten er dokumenter du selv skal klargøre.

Efter du har ansøgt, kan det tage op til 3 uger at få svar, men du kan kontakte Evisa via deres support, såfremt du har behov for hurtigere behandling.

Ansøgnings dokumenter:

 

  1. Kopi af dit pas
  2. Et billede af dig selv (pasbilled stil)
  3. Invitationsbrev
  4. Virksomhedscertifikat
  5. Lejekontrakt
  6. Flybillet
  7. Ansættelseskontrakt
  8. BOI letter
  9. Shareholder certificate
  10. VAT certificate
  11. Decleration form (Downloades i Evisa)

4. Thai pass

Thailand pass er noget regeringen har lavet i forbindelse med Covid, for at have bedre kontrol med indrejsende og mindske spredningen af Covid-19.

Der er to former for Thailand pass; Sandbox og Test and go.

Sandbox er 10 dages karantæne i Phuket, hvor det er tilladt at forlade sit hotel, men man kan ikke forlade Phuket i 10 dage.

Test and go er 1 dag i karantæne i Bangkok, mens man venter på en negativ PCR test, hvorefter man får lov at rejse igen.

Tidligere har man skulle vise en negativ PCR test ved check-in inden afrejse, men dette skal man ikke længere.

Vi anbefaler at man vælger “Test and go” da det kun kræver 1 nat i karantæne og så kan man komme videre til Chiang mai.

Du bør IKKE bestille billet fra bangkok til Chiang mai hjemme fra, da du ikke ved hvornår din test kommer retur. Der er mange indenrigsflyvninger til Chiang mai, så det skulle ikke være noget problem at købe en billet til samme dag, umiddelbart efter du har modtaget din negative test og du kan forlade dit karantæne hotel.

Trafikken i bangkok kan til tider være rigtig slem, så ture til lufthavnen kan tage alt lige fra 20 minutter til 1,5 timer.
Sørg derfor, for at fra du kan forlade hotellet og til du skal flyve til Chiang Mai, har et tidsrum på minimum 3 timer.

 

Sådan ansøger du:

  1. Gå ind på https://tp.consular.go.th/
  2. Vælg “Air travel”
  3. Vælg “Non-thai nationals”
  4. Vælg “Test and go” pakken
  5. Udfyld og upload alle informationer
  6. Afslut og vent til du får svar

*Svaret kommer somregel indenfor 3-5 dage

Disse dokumenter skal uploades:

    Kopi af pas

    En kopi af siden med billede og detaljer fra dit pas.

    Visum

    Upload dit visum fra Evisum

    ASQ hotel

    Du skal booke et godkendt ASQ hotel til din karantæne. 

    Til test and go pakken skal man have det der kaldes et “SHA ekstra plus” hotel.
    Det kan beskrives på forskellige måder udover ovenstående, som eksempelvis SHA ++, SHA+ plus osv.
    Det vigtige er at navnet betyder der er to plus’er

    Vi anbefaler du booker dit hotel via Agoda.com da de har en direkte integration til test and go ansøgningen hvor man indsætter sit booking id.

    Det er dog vigtigt når du booker, at du vælger den pakke der hedder “Test and go” ved det hotel du booker ved.
    Ligesom når man kan vælge forskellige værelser, har de lavet et værelse der hedder “Test and go package”

    Pakken inkluder karantænehotel, mad under opholdet og en PCR test.

    Forsikring

    Du skal have en rejseforsikring der dækker minimum 20.000 USD og inkludere Covid sygdoms behandling.

    De fleste rejseforsikringer dækker dette i dag, men den Thailandske regering har også lavet nogen man kan købe her: https://tqm-app.com/static/thailandpass/index.html

    Der går 3 måneder før du kan få sygesikring i Thailand, grundet at man skal betale skat. Så det er en god ide at have en rejseforsikring der dækker de første 3 måneder.

    5. Karantæne

    Når du ankommer i Bangkok går du blot ud i ankomsthallen.
    Her står der personale fra alle karantænehoteller og venter.

    Det kan være lidt hektisk, men du skal finde dit hotel og melde din ankomst.

    Derefter kan der gå noget tid før du bliver taget videre, da de fleste skal have fyldt en minibus med gæster inden de kører.

    De råber dig op når bussen er klar til afgang.

    Her fra tager de dig hen på hotellet, hvor du checker in og efterfølgende skal have taget en PCR test inden du bliver taget op til dit værelse.

    Du bliver nu lukket inde på dit værelse, men der bliver leveret mad til dig løbende.

    Næste dag får du besked på din test som forhåbenlig er negativ.

    Her fra kan du forlade hotellet og tage videre til Chiang Mai.
    Du skal derfor have booket en flybillet til Chiang mai og du bør her sikre at afgangen først er om ca. 3 timer eller mere, så der er tid til at komme til lufthavnen.

    Du skal i de fleste tilfælde selv sørge for transport her.
    Så bed dem om at bestille en taxa i receptionen og så bare afsted.

    6. Ankomst

    Når du har booket din billet til Chiang mai, bør du sende en kopi af billetten til vores HR manager på hr@vsi-group.dk.

    Sørger vi for at der er en fra VSI i lufthavnen til at tage i mod dig og køre dig til dit hotel.

    VSI sørger altid for 14 dages indkvartering på enten et hotel eller en AIRbnb lejlighed, således du har tid til at komme ud og kigge og finde din egen lejlighed.

    Når vi henter dig i lufthavnen, kører vi dig til lejligheden, hjælper dig med et simkort og 4G internet, samt viser dig hvordan du kommer rundt i byen samt til kontoret ved brug af en app der hedder “Grab”.

    FAQ

    Hvor lang tid tager hele processen

    Hele processen strækker sig over 5-7 uger da der er meget ventetid på diverse godkendelser.

     

    1. Først ansøges positionen, det kan tage 2-3 uger at få svar
    2. Dernæst visum, det kan igen tage 2-3 uge at få svar
    3. Til sidst Thailand pass som kan tage 3-5 dage at få svar
    Hvad står jeg selv for?

    Du står selv for at ansøge dit visum og dit Thailand pass.
    Derudover er den en række dokumenter i processbeskrivelsen du selv skal klargøre. Vi har markeret dem vi levere med blå skrift.

    Hvad hvis mit visum bliver afvist?

    Hvis dit visum bliver afvist skal du kontakte vores HR manager hurtigst muligt på hr@vsi-group.dk.

    Det sker oftest hvis man har glemt nogle dokumenter, men vores HR manager hjælper med at finde fejlen så du hurtigt kan ansøge igen.

    Hvad hvis mit Thialand pass bliver afvist?

    Hvis et Thailand pass bliver afvist får man en mail som man ikke kan besvare. Så det nytter ikke at man forsøger at skrive til dem.

    Det eneste man kan gøre er at læse hvad grunden er til afvisningen og så ansøge igen.

    Når man ansøger igen, får man dog somregel svar indenfor en dag, da de kan linke din sidste ansøgninger sammen med den nye på baggrund af den mailadresse du opgiver, så sørg for at bruge den samme mail adresse igen.

    Kan man fremskynde processen?

    Officielt er der ikke nogen måde at fremskynde processen på.

    Der er dog flere ansøgere/medarbejdere der har haft success med det, ved at skrive direkte til Evisa efter de har ansøgt og forklaret det haster.

    Så har man brug for det går hurtigere, er det et forsøg værd at kontakte dem.

    Hvad hvis jeg ikke har de nødvendige uddannelsespapirer?

    Hvis du ikke har uddannelsespapirer der imødekommer den stilling du er blevet ansat til har vi haft stor success med at medarbejdere tager et online kursus der er relevant for stillingen på udemy.com

    Udemy.com er et online kursuscenter og du kan finde kurser lavet af promonente universiteter som ikke tager mere end et par dage at tage.

    Tag 1-2 af disse og fremsend det diplom du får når du har gennemført dem.

    På den positive side, så lærer du også noget nyt ved det.

    Koster kurserne penge, hjælper VSI med at afholde disse udgifter.

    Hvordan finder jeg kontoret når jeg er ankommet?

    I Thailand har vi en app der hedder “Grab” som fungerer ligesom Uber, hvor du kan bestille en taxa nemt og billigt.

    Hvis du ikke har mod på at leje en scooter og køre selv, er det en god løsning de første dage, så du også lige finder ud af hvor det ligger.

    Når du bruger Grab, kan du søge efter VSI Group asia.

    Desværre opdaterer de ikke deres kort så ofte, så vores gamle kontor ligger der også.

    For at sikre du vælger den rigtige, er her et link til den rigtige lokation på google maps, så du lige kan holde det op i mod det.

    https://goo.gl/maps/TtxduQdMV86GJ3df6

    Hvem kontakter jeg ved spørgsmål

    Du kan altid kontakte vores HR manager på hr@vsi-group.dk

    Ved hastesager og forvirring ved ankomst, kan du ringe til Mikkel på +66 892629005