Læs dette indlæg og få en forståelse for, hvordan du selv kan være med til at skabe succes og online synlighed for din forretning: Det giver flere kunder i butikken – så start allerede nu.
Bliv klogere på søgemaskineoptimering
Der er ingen nyhedsværdi i at fortælle, at kunder finder de varer og services – som du naturligvis tilbyder – ved at søge på Google. Men har du nogensinde overvejet, at når du skriver til dine kunder, så er det op til Google at vurdere din hjemmeside og tekst, inden den overhovedet viser den til de mange potentielle kunder?
Der er ingen tekniske tryllerier, som kan erstatte en god tekst, men man kan ikke bare adskille tekst fra teknik. Når det så er sagt, er gode tekster ét af de vigtigste parametre på din hjemmeside, i hvert fald hvad angår søgemaskineoptimering.
Sådan gør du
Her følger en række basale råd til dig, der gerne vil have mest mulig ud af din online tilstedeværelse, hvor du på én og samme tid rammer både søgemaskine og målgruppe, og kan øge din virksomheds synlighed.
Afstem dine keywords og deres frekvens.
Relevante keywords, altså nøgleord, er med til at fortælle søgemaskinen hvilket emne, du skriver om.
Der findes ingen magisk formel for, hvor mange gange du bør gentage dine keywords, men en god huskeregel er, at de skal indgå naturligt. Hvis du benytter dine nøgleord i et åbenlyst forsøg på at tiltrække søgemaskinens opmærksomhed, vil du i så fald gøre brug af en allerede forældet teknik, der ikke gør andet end at give dig dårligere rangering og give dine brugere en dårlig læseoplevelse. Brug dem derfor med naturlig omtanke.
Husk dine title tags og metabeskrivelser.
Dine title tags (dine sidetitler) og meta beskrivelser bør være udfyldt på alle dine vigtige sider. Det er disse sætninger, der sammen med din webadresse, vises på Google, når søgemaskinen præsenterer brugeren for søgeresultaterne. Brug derfor hellere 5 min. ekstra her og skriv en tekst, der er appetitvækkende for dine potentielle kunder.
Udnyt din webadresse
Det kan lyde meget simpelt, men mange glemmer det. Husk at inkludere dit nøgleord i din webadresse. En webadresse, der fortæller noget om sidens indhold og emne, har en SEO mæssig værdi. Samtidig er en god adresse (læs: ikke for lang) let at huske for dine kunder, og siger noget relevant og korrekt om indholdet.
Eksempel: hvilken URL tænker du er bedst?
1. www.sportsbutik.dk/?=kategori17-bolde/fodbolde.html
2. www.sportsbutik.dk/fodbold/fodbolde
Hvis du også tænker nummer 2, så giver vi dig ret.
Selvom her er tale om et eksempel for eksemplets skyld, skulle det gerne understrege vores pointe: kort og læsevenligt er bedst – og ikke mindst troværdigt for din hjemmeside.
Skriv godt, korrekt og varierende indhold
Google bliver hele tiden klogere, og kan efterhånden gennemskue både ord, grammatik og semantiske strukturer. Derfor er det mere end nogensinde før essentielt med godt indhold, der er udformet korrekt. Googles mission er at præsentere brugere for godt indhold, og derfor nedprioritere søgemaskinen indhold med slåfejl, kringlede formulering og lignende tilfælde. Fokusér derfor på at skrive unikt og relevant indhold på korrekt dansk – gerne noget, som folk vil dele. NB! Husk desuden, at det er en dødssynd i SEO forstand, hvis du kopierer andres indhold. Det bliver opdaget og resulterer i straf samt dårlig rangering. Skriv derfor unikke og relevante SEO tekster.
Indhold behøver absolut ikke kun at være tekst. Faktisk er det en klar SEO fordel, at du også gør brug af både video og illustrationer/infografiker på din hjemmeside eller webshop.
Få hjælp til en professionel animationsvideo eller flot grafisk design hos VSI Group.
Hav tålmodighed
Husk at du ikke kommer til at være nummer et på Google natten over. Det kan være en hård kamp at lande øverst på Google, og det forudsætter kendskab til både god tekstoptimering, teknisk optimering og strategisk arbejde med linkbuilding og sociale medier.
Lad VSI Group hjælpe dig med professionel søgemaskineoptimering
Ovenstående er en god hjælp til dig, der gerne vil i gang med søgemaskineoptimering. Som tidligere nævnt er det dog ikke hensigtsmæssigt at adskille tekst og teknik og derved kun fokusere et sted. Du kan altså godt bevæge dig i den rigtige retning, hvis du følger ovenstående tips og får skabt godt indhold, men da Google også vægter faktorer som hvor hurtigt din hjemmeside indlæses, hvor mange af de rigtige link og deres profil, der peger på din side, hvor lang din tekst er kontra nøgleordets konkurrence, registrerings- og hostingdata, sitemap og meget, meget mere, vil vi gerne hjælpe dig.
Vi tager os af alt fra at hjælpe med at finde de rette keywords, skrive gode webtekster til opsætning, teknisk optimering, linkbuilding og vedligeholdelse.
Læs mere om SEO ved VSI Group eller høre mere ved at ringe til os på (45) 69 90 18 10.